Dobbeltmoral eller balance

 

Ferielæsning
Dobbeltmoral eller balance

Da jeg lagde min bog “Op af stolen” på solvognen på stranden, stoppede jeg lige op en kort stund og tænkte; ”jeg slænger mig på en solvogn og søger mere viden om, hvor skadelig stillesiddende adfærd er for os.

Det er da dobbeltmoral så det basker”!!!

 

På vores netop afsluttede ferie på Tenerife, havde jeg som sædvanlig udvalgt mig et par bøger, som jeg kunne læse. Denne gang havde jeg bl.a. udvalgt bogen ”Op af stolen” af Mikael Schneider som inspirationslæsning og kontinuerlig jagt efter mere viden, som jeg kan bruge i mine aktive mødelindlæg/foredrag med meet&move.

 

 

Balance

Min hjerne gik straks i gang med at finde forklaringer på, at det faktisk var ok – og så var det, at tanken om balance i livet dukkede op. Pyhh!!

Først og fremmest er det selvfølgelig i hverdagen, det er vigtigt, at vi sørger for ikke at sidde stille for længe af gangen – det er ikke de par gange, vi er på ferie, der er skadelige for os. Vi skal huske også at kunne slappe af og nyde det, ellers risikerer vi helt andre udfordringer.

Teide
På Teide i 3600 moh

Når det er sagt, så gik vi jo også ca. 15 min. hver vej for at komme til og fra stranden, vi var en tur rundt om golfbanen og gik op ad et lille bjerg en dag, Vi var en tur på vulkanen Teide, hvor vi også gik rundt og vi gik ned til strandpromenaden for at spise om aftenen og tilbage igen. Jeg var ude at svømme mere end én gang – 5 ud af 6 dage og stod typisk op og lod solen tørre mig samtidig med jeg læste.

 

Så jo – jeg læste mine bøger med god samvittighed og jeg nød min ferie, både stående, gående, liggende og siddende.

I må selv bestemme om det er dobbeltmoral eller balance.

Er du interesseret I et aktivt mødeindlæg/foredrag, så kontakt mig og lad os få en snak.

Ps. Husk at rejse dig fra stolen jævnligt.

Leave a Reply